Salme 78
gamle testamente
- 1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
- 2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
- 3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
- 4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
- 5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
- 6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
- 7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
- 8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
- 9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
- 10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
- 11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
- 12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
- 13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
- 14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
- 15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
- 16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
- 17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
- 18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
- 19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
- 20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
- 21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
- 22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
- 23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
- 24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
- 25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
- 26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
- 27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
- 28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
- 29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
- 30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
- 31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
- 32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
- 33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
- 34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
- 35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
- 36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
- 37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
- 38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
- 39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
- 40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
- 41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
- 42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
- 43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
- 44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
- 45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
- 46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
- 47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
- 48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
- 49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
- 50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
- 51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
- 52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
- 53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
- 54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
- 55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
- 56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
- 57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
- 58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
- 59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
- 60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
- 61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
- 62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
- 63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
- 64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
- 65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
- 66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
- 67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
- 68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
- 69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
- 70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
- 71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
- 72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
Salme
gamle testamente
- Salme 1
- Salme 2
- Salme 3
- Salme 4
- Salme 5
- Salme 6
- Salme 7
- Salme 8
- Salme 9
- Salme 10
- Salme 11
- Salme 12
- Salme 13
- Salme 14
- Salme 15
- Salme 16
- Salme 17
- Salme 18
- Salme 19
- Salme 20
- Salme 21
- Salme 22
- Salme 23
- Salme 24
- Salme 25
- Salme 26
- Salme 27
- Salme 28
- Salme 29
- Salme 30
- Salme 31
- Salme 32
- Salme 33
- Salme 34
- Salme 35
- Salme 36
- Salme 37
- Salme 38
- Salme 39
- Salme 40
- Salme 41
- Salme 42
- Salme 43
- Salme 44
- Salme 45
- Salme 46
- Salme 47
- Salme 48
- Salme 49
- Salme 50
- Salme 51
- Salme 52
- Salme 53
- Salme 54
- Salme 55
- Salme 56
- Salme 57
- Salme 58
- Salme 59
- Salme 60
- Salme 61
- Salme 62
- Salme 63
- Salme 64
- Salme 65
- Salme 66
- Salme 67
- Salme 68
- Salme 69
- Salme 70
- Salme 71
- Salme 72
- Salme 73
- Salme 74
- Salme 75
- Salme 76
- Salme 77
- Salme 78
- Salme 79
- Salme 80
- Salme 81
- Salme 82
- Salme 83
- Salme 84
- Salme 85
- Salme 86
- Salme 87
- Salme 88
- Salme 89
- Salme 90
- Salme 91
- Salme 92
- Salme 93
- Salme 94
- Salme 95
- Salme 96
- Salme 97
- Salme 98
- Salme 99
- Salme 100
- Salme 101
- Salme 102
- Salme 103
- Salme 104
- Salme 105
- Salme 106
- Salme 107
- Salme 108
- Salme 109
- Salme 110
- Salme 111
- Salme 112
- Salme 113
- Salme 114
- Salme 115
- Salme 116
- Salme 117
- Salme 118
- Salme 119
- Salme 120
- Salme 121
- Salme 122
- Salme 123
- Salme 124
- Salme 125
- Salme 126
- Salme 127
- Salme 128
- Salme 129
- Salme 130
- Salme 131
- Salme 132
- Salme 133
- Salme 134
- Salme 135
- Salme 136
- Salme 137
- Salme 138
- Salme 139
- Salme 140
- Salme 141
- Salme 142
- Salme 143
- Salme 144
- Salme 145
- Salme 146
- Salme 147
- Salme 148
- Salme 149
- Salme 150