Bibel OnLine

Salme 24

gamle testamente

  1. 1 (Af David. En salme.) HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;
  2. 2 thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.
  3. 3 Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?
  4. 4 Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;
  5. 5 han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.
  6. 6 Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.
  7. 7 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
  8. 8 Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!
  9. 9 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
  10. 10 Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.