Bibel OnLine

Salme 140

gamle testamente

  1. 1 (Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
  2. 2 der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
  3. 3 De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. - Sela.
  4. 4 Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
  5. 5 Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.
  6. 6 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
  7. 7 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.
  8. 8 Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!
  9. 9 Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
  10. 10 Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!
  11. 11 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
  12. 12 Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.
  13. 13 For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn.