Salme 119
gamle testamente
- 1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
- 2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
- 3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
- 4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
- 5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
- 6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
- 7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
- 8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
- 9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
- 10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
- 11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
- 12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
- 13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
- 14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
- 15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
- 16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
- 17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
- 18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
- 19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
- 20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
- 21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
- 22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
- 23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
- 24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
- 25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
- 26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
- 27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
- 28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
- 29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
- 30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
- 31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
- 32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
- 33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
- 34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
- 35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
- 36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
- 37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
- 38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
- 39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
- 40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
- 41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
- 42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
- 43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
- 44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
- 45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
- 46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
- 47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
- 48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
- 49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
- 50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
- 51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
- 52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
- 53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
- 54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
- 55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
- 56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
- 57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
- 58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
- 59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
- 60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
- 61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
- 62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
- 63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
- 64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
- 65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
- 66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
- 67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
- 68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
- 69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
- 70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
- 71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
- 72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
- 73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
- 74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
- 75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
- 76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
- 77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
- 78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
- 79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
- 80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
- 81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
- 82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
- 83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
- 84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
- 85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
- 86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
- 87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
- 88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
- 89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
- 90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
- 91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
- 92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
- 93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
- 94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
- 95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
- 96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
- 97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
- 98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
- 99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
- 100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
- 101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
- 102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
- 103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
- 104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
- 105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
- 106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
- 107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
- 108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
- 109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
- 110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
- 111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
- 112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
- 113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
- 114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
- 115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
- 116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
- 117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
- 118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
- 119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
- 120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
- 121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
- 122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
- 123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
- 124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
- 125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
- 126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
- 127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
- 128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
- 129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
- 130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
- 131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
- 132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
- 133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
- 134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
- 135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
- 136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
- 137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
- 138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
- 139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
- 140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
- 141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
- 142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
- 143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
- 144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
- 145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
- 146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
- 147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
- 148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
- 149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
- 150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
- 151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
- 152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
- 153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
- 154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
- 155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
- 156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
- 157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
- 158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
- 159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
- 160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
- 161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
- 162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
- 163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
- 164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
- 165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
- 166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
- 167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
- 168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
- 169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
- 170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
- 171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
- 172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
- 173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
- 174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
- 175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
- 176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Salme
gamle testamente
- Salme 1
- Salme 2
- Salme 3
- Salme 4
- Salme 5
- Salme 6
- Salme 7
- Salme 8
- Salme 9
- Salme 10
- Salme 11
- Salme 12
- Salme 13
- Salme 14
- Salme 15
- Salme 16
- Salme 17
- Salme 18
- Salme 19
- Salme 20
- Salme 21
- Salme 22
- Salme 23
- Salme 24
- Salme 25
- Salme 26
- Salme 27
- Salme 28
- Salme 29
- Salme 30
- Salme 31
- Salme 32
- Salme 33
- Salme 34
- Salme 35
- Salme 36
- Salme 37
- Salme 38
- Salme 39
- Salme 40
- Salme 41
- Salme 42
- Salme 43
- Salme 44
- Salme 45
- Salme 46
- Salme 47
- Salme 48
- Salme 49
- Salme 50
- Salme 51
- Salme 52
- Salme 53
- Salme 54
- Salme 55
- Salme 56
- Salme 57
- Salme 58
- Salme 59
- Salme 60
- Salme 61
- Salme 62
- Salme 63
- Salme 64
- Salme 65
- Salme 66
- Salme 67
- Salme 68
- Salme 69
- Salme 70
- Salme 71
- Salme 72
- Salme 73
- Salme 74
- Salme 75
- Salme 76
- Salme 77
- Salme 78
- Salme 79
- Salme 80
- Salme 81
- Salme 82
- Salme 83
- Salme 84
- Salme 85
- Salme 86
- Salme 87
- Salme 88
- Salme 89
- Salme 90
- Salme 91
- Salme 92
- Salme 93
- Salme 94
- Salme 95
- Salme 96
- Salme 97
- Salme 98
- Salme 99
- Salme 100
- Salme 101
- Salme 102
- Salme 103
- Salme 104
- Salme 105
- Salme 106
- Salme 107
- Salme 108
- Salme 109
- Salme 110
- Salme 111
- Salme 112
- Salme 113
- Salme 114
- Salme 115
- Salme 116
- Salme 117
- Salme 118
- Salme 119
- Salme 120
- Salme 121
- Salme 122
- Salme 123
- Salme 124
- Salme 125
- Salme 126
- Salme 127
- Salme 128
- Salme 129
- Salme 130
- Salme 131
- Salme 132
- Salme 133
- Salme 134
- Salme 135
- Salme 136
- Salme 137
- Salme 138
- Salme 139
- Salme 140
- Salme 141
- Salme 142
- Salme 143
- Salme 144
- Salme 145
- Salme 146
- Salme 147
- Salme 148
- Salme 149
- Salme 150