Salme 109
gamle testamente
- 1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
- 2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
- 3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
- 4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
- 5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
- 6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
- 7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
- 8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
- 9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
- 10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
- 11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
- 12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
- 13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
- 14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
- 15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
- 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
- 17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
- 18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
- 19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
- 20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
- 21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
- 22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
- 23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
- 24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
- 25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
- 26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
- 27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
- 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
- 29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
- 30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
- 31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Salme
gamle testamente
- Salme 1
- Salme 2
- Salme 3
- Salme 4
- Salme 5
- Salme 6
- Salme 7
- Salme 8
- Salme 9
- Salme 10
- Salme 11
- Salme 12
- Salme 13
- Salme 14
- Salme 15
- Salme 16
- Salme 17
- Salme 18
- Salme 19
- Salme 20
- Salme 21
- Salme 22
- Salme 23
- Salme 24
- Salme 25
- Salme 26
- Salme 27
- Salme 28
- Salme 29
- Salme 30
- Salme 31
- Salme 32
- Salme 33
- Salme 34
- Salme 35
- Salme 36
- Salme 37
- Salme 38
- Salme 39
- Salme 40
- Salme 41
- Salme 42
- Salme 43
- Salme 44
- Salme 45
- Salme 46
- Salme 47
- Salme 48
- Salme 49
- Salme 50
- Salme 51
- Salme 52
- Salme 53
- Salme 54
- Salme 55
- Salme 56
- Salme 57
- Salme 58
- Salme 59
- Salme 60
- Salme 61
- Salme 62
- Salme 63
- Salme 64
- Salme 65
- Salme 66
- Salme 67
- Salme 68
- Salme 69
- Salme 70
- Salme 71
- Salme 72
- Salme 73
- Salme 74
- Salme 75
- Salme 76
- Salme 77
- Salme 78
- Salme 79
- Salme 80
- Salme 81
- Salme 82
- Salme 83
- Salme 84
- Salme 85
- Salme 86
- Salme 87
- Salme 88
- Salme 89
- Salme 90
- Salme 91
- Salme 92
- Salme 93
- Salme 94
- Salme 95
- Salme 96
- Salme 97
- Salme 98
- Salme 99
- Salme 100
- Salme 101
- Salme 102
- Salme 103
- Salme 104
- Salme 105
- Salme 106
- Salme 107
- Salme 108
- Salme 109
- Salme 110
- Salme 111
- Salme 112
- Salme 113
- Salme 114
- Salme 115
- Salme 116
- Salme 117
- Salme 118
- Salme 119
- Salme 120
- Salme 121
- Salme 122
- Salme 123
- Salme 124
- Salme 125
- Salme 126
- Salme 127
- Salme 128
- Salme 129
- Salme 130
- Salme 131
- Salme 132
- Salme 133
- Salme 134
- Salme 135
- Salme 136
- Salme 137
- Salme 138
- Salme 139
- Salme 140
- Salme 141
- Salme 142
- Salme 143
- Salme 144
- Salme 145
- Salme 146
- Salme 147
- Salme 148
- Salme 149
- Salme 150