Ordsprogene 27
gamle testamente
- 1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
- 2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
- 3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
- 4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
- 5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
- 6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
- 7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
- 8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
- 9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
- 10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
- 11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
- 12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
- 13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
- 14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
- 15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
- 16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
- 17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
- 18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
- 19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
- 20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.
- 21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
- 22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
- 23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
- 24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
- 25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
- 26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
- 27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
Ordsprogene
gamle testamente
- Ordsprogene 1
- Ordsprogene 2
- Ordsprogene 3
- Ordsprogene 4
- Ordsprogene 5
- Ordsprogene 6
- Ordsprogene 7
- Ordsprogene 8
- Ordsprogene 9
- Ordsprogene 10
- Ordsprogene 11
- Ordsprogene 12
- Ordsprogene 13
- Ordsprogene 14
- Ordsprogene 15
- Ordsprogene 16
- Ordsprogene 17
- Ordsprogene 18
- Ordsprogene 19
- Ordsprogene 20
- Ordsprogene 21
- Ordsprogene 22
- Ordsprogene 23
- Ordsprogene 24
- Ordsprogene 25
- Ordsprogene 26
- Ordsprogene 27
- Ordsprogene 28
- Ordsprogene 29
- Ordsprogene 30
- Ordsprogene 31