Ordsprogene 23
gamle testamente
- 1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
- 2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
- 3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
- 4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
- 5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
- 6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
- 7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
- 8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
- 9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
- 10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
- 11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
- 12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
- 13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
- 14 du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.
- 15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
- 16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
- 17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
- 18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
- 19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
- 20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
- 21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
- 22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
- 23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
- 24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
- 25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
- 26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
- 27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
- 28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
- 29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
- 30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
- 31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
- 32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
- 33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
- 34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
- 35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
Ordsprogene
gamle testamente
- Ordsprogene 1
- Ordsprogene 2
- Ordsprogene 3
- Ordsprogene 4
- Ordsprogene 5
- Ordsprogene 6
- Ordsprogene 7
- Ordsprogene 8
- Ordsprogene 9
- Ordsprogene 10
- Ordsprogene 11
- Ordsprogene 12
- Ordsprogene 13
- Ordsprogene 14
- Ordsprogene 15
- Ordsprogene 16
- Ordsprogene 17
- Ordsprogene 18
- Ordsprogene 19
- Ordsprogene 20
- Ordsprogene 21
- Ordsprogene 22
- Ordsprogene 23
- Ordsprogene 24
- Ordsprogene 25
- Ordsprogene 26
- Ordsprogene 27
- Ordsprogene 28
- Ordsprogene 29
- Ordsprogene 30
- Ordsprogene 31