Matthæus 6
nye testamente
- 1 Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene.
- 2 Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
- 3 Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør,
- 4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
- 5 Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
- 6 Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
- 7 Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
- 8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham,
- 9 Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
- 10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også på Jorden;
- 11 giv os i dag vort daglige Brød:
- 12 og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;
- 13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.)
- 14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder;
- 15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
- 16 Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
- 17 Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
- 18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
- 19 Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
- 20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
- 21 Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.
- 22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
- 23 men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
- 24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
- 25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
- 26 Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
- 27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
- 28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne på Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
- 29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
- 30 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
- 31 Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
- 32 - efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
- 33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
- 34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Matthæus
nye testamente
- Matthæus 1
- Matthæus 2
- Matthæus 3
- Matthæus 4
- Matthæus 5
- Matthæus 6
- Matthæus 7
- Matthæus 8
- Matthæus 9
- Matthæus 10
- Matthæus 11
- Matthæus 12
- Matthæus 13
- Matthæus 14
- Matthæus 15
- Matthæus 16
- Matthæus 17
- Matthæus 18
- Matthæus 19
- Matthæus 20
- Matthæus 21
- Matthæus 22
- Matthæus 23
- Matthæus 24
- Matthæus 25
- Matthæus 26
- Matthæus 27
- Matthæus 28