Lukas 23
nye testamente
- 1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
- 2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
- 3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
- 4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
- 5 Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
- 6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
- 7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
- 8 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
- 9 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
- 10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
- 11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
- 12 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
- 13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
- 14 og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
- 15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
- 16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
- 17 (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
- 18 Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
- 19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
- 20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
- 21 Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
- 22 Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
- 23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
- 24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
- 25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
- 26 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
- 27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
- 28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
- 29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
- 30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
- 31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
- 32 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
- 33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
- 34 Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
- 35 Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
- 36 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
- 37 "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
- 38 Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
- 39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
- 40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
- 41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
- 42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
- 43 Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
- 44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
- 45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
- 46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
- 47 Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
- 48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
- 49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
- 50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
- 51 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
- 52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
- 53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
- 54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
- 55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
- 56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.