Job 6
gamle testamente
- 1 Så tog Job til Orde og svarede:
- 2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
- 3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
- 4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
- 5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
- 6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
- 7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
- 8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
- 9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
- 10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
- 11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
- 12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
- 13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
- 14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
- 15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
- 16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
- 17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
- 18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
- 19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
- 20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
- 21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
- 22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
- 23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
- 24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
- 25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
- 26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
- 27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
- 28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
- 29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
- 30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?