Job 5
gamle testamente
- 1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
- 2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
- 3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
- 4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
- 5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
- 6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
- 7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
- 8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
- 9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
- 10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
- 11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
- 12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
- 13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
- 14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
- 15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
- 16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
- 17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
- 18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
- 19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
- 20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
- 21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
- 22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
- 23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
- 24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
- 25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
- 26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
- 27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!