Job 36
gamle testamente
- 1 Og videre sagde Elihu:
- 2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
- 3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
- 4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
- 5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
- 6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
- 7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
- 8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
- 9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
- 10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
- 11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
- 12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
- 13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
- 14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
- 15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
- 16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
- 17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
- 18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
- 19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
- 20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
- 21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
- 22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
- 23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
- 24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
- 25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
- 26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
- 27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
- 28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
- 29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
- 30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
- 31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
- 32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
- 33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.