Job 31
gamle testamente
- 1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
- 2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
- 3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
- 4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
- 5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
- 6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
- 7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
- 8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
- 9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
- 10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
- 11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
- 12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
- 13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
- 14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
- 15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
- 16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
- 17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
- 18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
- 19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
- 20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
- 21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
- 22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
- 23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
- 24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
- 25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
- 26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
- 27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
- 28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
- 29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
- 30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
- 31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
- 32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
- 33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
- 34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
- 35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
- 36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
- 37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
- 38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
- 39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
- 40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.