Job 28
gamle testamente
- 1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
- 2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
- 3 På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
- 4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
- 5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
- 6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
- 7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
- 8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
- 9 På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
- 10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
- 11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
- 12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
- 13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
- 14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
- 15 Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
- 16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
- 17 Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
- 18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
- 19 Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
- 20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
- 21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
- 22 Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
- 23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
- 24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
- 25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
- 26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
- 27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
- 28 Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."