Job 26
gamle testamente
- 1 Så tog Job til Orde og svarede:
- 2 "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!
- 3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!
- 4 Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?
- 5 Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
- 6 blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.
- 7 Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;
- 8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;
- 9 han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
- 10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
- 11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
- 12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
- 13 ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.
- 14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?