Job 20
gamle testamente
- 1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
- 2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
- 3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
- 4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
- 5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
- 6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
- 7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
- 8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
- 9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
- 10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
- 11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
- 12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
- 13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
- 14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
- 15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
- 16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
- 17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
- 18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
- 19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
- 20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
- 21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
- 22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
- 23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
- 24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
- 25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
- 26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
- 27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
- 28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
- 29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!