Job 16
gamle testamente
- 1 Så tog Job til Orde og svarede:
- 2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
- 3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
- 4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
- 5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
- 6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
- 7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
- 8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
- 9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
- 10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
- 11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
- 12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
- 13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
- 14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
- 15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
- 16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
- 17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
- 18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
- 19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
- 20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
- 21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
- 22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.