Job 12
gamle testamente
- 1 Så tog Job til Orde og svarede:
- 2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
- 3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
- 4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
- 5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
- 6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
- 7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
- 8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
- 9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
- 10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
- 11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
- 12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
- 13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
- 14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
- 15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
- 16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
- 17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
- 18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
- 19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
- 20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
- 21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
- 22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
- 23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
- 24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
- 25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.