Job 10
gamle testamente
- 1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
- 2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
- 3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
- 4 Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
- 5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
- 6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
- 7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
- 8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
- 9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
- 10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
- 11 iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
- 12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
- 13 og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
- 14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
- 15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
- 16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
- 17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
- 18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
- 19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
- 20 Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
- 21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
- 22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."