Jeremias 6
gamle testamente
- 1 Fly, I Benjamins Sønner, bort fra Jerusalem og stød i hornet i Tekoa, hejs Mærket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et vældigt Sammenbrud.
- 2 Jeg tilintetgør Zions Datter, den yndige, forvænte
- 3 til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opslår Telte i Ring om hende, afgræsser hver sit Stykke.
- 4 Helliger Angrebet på hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve os, thi Dagen hælder, thi Aftenskyggerne længes.
- 5 Op! Vi rykker frem ved Nat og lægger hendes Borge øde.
- 6 Thi så siger Hærskarers HERRE: Fæld Træer og opkast en Vold imod Jerusalem ! Ve Løgnens By med lutter Voldsfærd i sin Midte!
- 7 Som Brønden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der høres om Voldsfærd og Hærværk, Sår og Slag har jeg altid for Øje.
- 8 Jerusalem, tag ved Lære, at min Sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til Ørk, til folketomt, Land.
- 9 Så siger Hærskarers HERRE: Hold Efterhøst på Israels Rest, som det sker på en Vinstok, ræk som en Vingårdsmand atter din Hånd til dens Ranker!
- 10 "For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå? Se, de har uomskårne Ører, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot og huer dem ikke.
- 11 Jeg er fuld af HERRENs Vrede og træt af at tæmme den." Gyd den ud over Barnet på Gaden, over hele de unges Flok; både Mand og Kvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;
- 12 deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrækker Hånden mod Landets Folk, så lyder det fra HERREN.
- 13 Thi fra små til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.
- 14 De læger mit Folks Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: "Fred, Fred!" skønt der ikke er Fred.
- 15 De skal få Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde på Valen; på Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
- 16 Så siger HERREN: Stå ved Vejene og se efter, spørg efter de gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og gå på den; så finder I Hvile for eders Sjæle. Men de svarede: "Det vil vi ikke."
- 17 Og jeg satte Vægtere over dem: "Hør Hornets Klang!" Men de svarede: "Det vil vi ikke."
- 18 Hør derfor, I Folk, og vidn imod dem!
- 19 Hør, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten at deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod hånt om min Lov.
- 20 Hvad skal jeg med Røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige Kalmus fra det fjerne Land? Eders Brændofre er ej til Behag, eders Slagtofre huer mig ikke.
- 21 Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sætter Anstød for dette Folk, og de skal støde an derimod, både Fædre og Sønner; både Nabo og Genbo skal omkomme.
- 22 Så siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et vældigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.
- 23 De fører Bue og Spyd, er skånselsløst grumme; deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som Stridsmand mod dig, du Zions Datter.
- 24 Vi hørte Rygtet derom, vore Hænder blev slappe, Rædsel greb os, Skælven som fødende Kvinde.
- 25 Gå ikke ud på Marken og følg ej Vejen, thi Fjenden bærer Sværd, trindt om er Rædsel.
- 26 Klæd dig i Sæk, mit Folks Datter, vælt dig i Støvet, hold Sorg som over den enbårne, bitter Klage! Thi Hærværksmanden skal brat komme over os.
- 27 Til Metalprøver, Guldprøver, gjorde jeg dig i mit Folk til at kende og prøve deres Færd.
- 28 De faldt alle genstridige fra, de går og bagtaler, er kun Kobber og Jern, alle handler de slet.
- 29 Bælgen blæser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, de onde udskilles ej.
- 30 Giv dem Navn af vraget Sølv, thi dem har HERREN vraget.
Jeremias
gamle testamente
- Jeremias 1
- Jeremias 2
- Jeremias 3
- Jeremias 4
- Jeremias 5
- Jeremias 6
- Jeremias 7
- Jeremias 8
- Jeremias 9
- Jeremias 10
- Jeremias 11
- Jeremias 12
- Jeremias 13
- Jeremias 14
- Jeremias 15
- Jeremias 16
- Jeremias 17
- Jeremias 18
- Jeremias 19
- Jeremias 20
- Jeremias 21
- Jeremias 22
- Jeremias 23
- Jeremias 24
- Jeremias 25
- Jeremias 26
- Jeremias 27
- Jeremias 28
- Jeremias 29
- Jeremias 30
- Jeremias 31
- Jeremias 32
- Jeremias 33
- Jeremias 34
- Jeremias 35
- Jeremias 36
- Jeremias 37
- Jeremias 38
- Jeremias 39
- Jeremias 40
- Jeremias 41
- Jeremias 42
- Jeremias 43
- Jeremias 44
- Jeremias 45
- Jeremias 46
- Jeremias 47
- Jeremias 48
- Jeremias 49
- Jeremias 50
- Jeremias 51
- Jeremias 52