Højsangen 2
gamle testamente
- 1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
- 2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
- 3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
- 4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
- 5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
- 6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
- 7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
- 8 Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
- 9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
- 10 Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
- 11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
- 12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
- 13 Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
- 14 min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
- 15 Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
- 16 Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer;
- 17 til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!