Filipperne 2
nye testamente
- 1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
- 2 da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
- 3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
- 4 og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
- 5 Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
- 6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
- 7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;
- 8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
- 9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
- 10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,
- 11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
- 12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
- 13 thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.
- 14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
- 15 for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
- 16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
- 17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
- 18 Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!
- 19 Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.
- 20 Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;
- 21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
- 22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
- 23 Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.
- 24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.
- 25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
- 26 efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
- 27 Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.
- 28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.
- 29 Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;
- 30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.