Esajas 60
gamle testamente
- 1 Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed er oprundet over dig.
- 2 Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.
- 3 Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålende Skær.
- 4 Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine Sønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;
- 5 da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:
- 6 Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer alle fra Saba; Guld og Røgelse bærer de og kundgør HERRENs Pris;
- 7 alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.
- 8 Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?
- 9 Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for at bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har de med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør dig herlig.
- 10 Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig over dig.
- 11 Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.
- 12 Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde, og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.
- 13 Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mine Fødders Skammel.
- 14 Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, som håned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By, Israels Helliges Zion.
- 15 Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig, gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.
- 16 Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.
- 17 Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd.
- 18 Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.
- 19 Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig:. HERREN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din Herlighed.
- 20 Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HERREN skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.
- 21 Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som HERREN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.
- 22 Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er HERREN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.
Esajas
gamle testamente
- Esajas 1
- Esajas 2
- Esajas 3
- Esajas 4
- Esajas 5
- Esajas 6
- Esajas 7
- Esajas 8
- Esajas 9
- Esajas 10
- Esajas 11
- Esajas 12
- Esajas 13
- Esajas 14
- Esajas 15
- Esajas 16
- Esajas 17
- Esajas 18
- Esajas 19
- Esajas 20
- Esajas 21
- Esajas 22
- Esajas 23
- Esajas 24
- Esajas 25
- Esajas 26
- Esajas 27
- Esajas 28
- Esajas 29
- Esajas 30
- Esajas 31
- Esajas 32
- Esajas 33
- Esajas 34
- Esajas 35
- Esajas 36
- Esajas 37
- Esajas 38
- Esajas 39
- Esajas 40
- Esajas 41
- Esajas 42
- Esajas 43
- Esajas 44
- Esajas 45
- Esajas 46
- Esajas 47
- Esajas 48
- Esajas 49
- Esajas 50
- Esajas 51
- Esajas 52
- Esajas 53
- Esajas 54
- Esajas 55
- Esajas 56
- Esajas 57
- Esajas 58
- Esajas 59
- Esajas 60
- Esajas 61
- Esajas 62
- Esajas 63
- Esajas 64
- Esajas 65
- Esajas 66