Esajas 47
gamle testamente
- 1 Stig ned, sid i Støvet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Trone på Jorden, Kaldæernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes den fine, forvænte!
- 2 Tag fat på Kværnen, mal Mel, læg Sløret bort, løft Slæbet, blot dine Ben og vad over Strømmen!
- 3 Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. Hævn tager jeg uden Skånsel, siger vor Genløser,
- 4 hvis Navn er Hærskarers HERRE, Israels Hellige.
- 5 Sid tavs og gå ind i Mørke, Kaldæernes Datter, thi ikke mer skal du kaldes Rigernes Dronning!
- 6 Jeg vrededes på mit Folk, vanæred min Arv, gav dem hen i din Hånd; du viste dem ingen Medynk, du lagde dit tunge Åg på Oldingens Nakke.
- 7 Du sagde: "Jeg bliver evindelig Evigheds Dronning." Du tog dig det ikke til Hjerte, brød dig ikke om Enden.
- 8 Så hør nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger i Hjertet: "Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke, ej kende til Barnløshed."
- 9 Begge Dele skal ramme dig brat samme Dag, Barnløshed og Enkestand ramme dig i fuldeste Mål, dine mange Trylleord, din megen Trolddom til Trods,
- 10 skønt du tryg i din Ondskab sagde: "ingen ser mig." Din Visdom og Viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i Hjertet: "Kun jeg, og ellers ingen!"
- 11 Dig rammer et Onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et Vanheld, du ikke kan sone, Undergang rammer dig brat, når mindst du aner det.
- 12 Kom med din Trolddom og med dine mange Trylleord, med hvilke du umaged dig fra din Ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme det bort.
- 13 Med Rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad Himmelgranskerne frelse dig, Stjernekigerne, som Måned for Måned kundgør, hvad dig skal ske!
- 14 Se, de er blevet som Strå, de,fortæres af Ild, de frelser ikke deres Liv fra Luens Magt. "Ingen Glød til Varme, ej Bål at sidde ved!"
- 15 Sligt får du af dem, du umaged dig med, dine Troldmænd fra Ungdommen af; de raver hver til sin Side, dig frelser ingen.
Esajas
gamle testamente
- Esajas 1
- Esajas 2
- Esajas 3
- Esajas 4
- Esajas 5
- Esajas 6
- Esajas 7
- Esajas 8
- Esajas 9
- Esajas 10
- Esajas 11
- Esajas 12
- Esajas 13
- Esajas 14
- Esajas 15
- Esajas 16
- Esajas 17
- Esajas 18
- Esajas 19
- Esajas 20
- Esajas 21
- Esajas 22
- Esajas 23
- Esajas 24
- Esajas 25
- Esajas 26
- Esajas 27
- Esajas 28
- Esajas 29
- Esajas 30
- Esajas 31
- Esajas 32
- Esajas 33
- Esajas 34
- Esajas 35
- Esajas 36
- Esajas 37
- Esajas 38
- Esajas 39
- Esajas 40
- Esajas 41
- Esajas 42
- Esajas 43
- Esajas 44
- Esajas 45
- Esajas 46
- Esajas 47
- Esajas 48
- Esajas 49
- Esajas 50
- Esajas 51
- Esajas 52
- Esajas 53
- Esajas 54
- Esajas 55
- Esajas 56
- Esajas 57
- Esajas 58
- Esajas 59
- Esajas 60
- Esajas 61
- Esajas 62
- Esajas 63
- Esajas 64
- Esajas 65
- Esajas 66