Esajas 41
gamle testamente
- 1 Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for Retten!
- 2 Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå,
- 3 forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt.
- 4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.
- 5 Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.
- 6 Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"
- 7 Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.
- 8 Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, - Ætling af Abraham, min Ven -
- 9 hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged":
- 10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.
- 11 Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår.
- 12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.
- 13 Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.
- 14 Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra HERREN, din Genløser er Israels Hellige.
- 15 Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;
- 16 du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.
- 17 Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.
- 18 Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.
- 19 I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,
- 20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at HERRENs Hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.
- 21 Fremlæg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.
- 22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!
- 23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden!
- 24 Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.
- 25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler.
- 26 Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.
- 27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.
- 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Råd, så de svarer mig på mit Spørgsmål.
- 29 Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.
Esajas
gamle testamente
- Esajas 1
- Esajas 2
- Esajas 3
- Esajas 4
- Esajas 5
- Esajas 6
- Esajas 7
- Esajas 8
- Esajas 9
- Esajas 10
- Esajas 11
- Esajas 12
- Esajas 13
- Esajas 14
- Esajas 15
- Esajas 16
- Esajas 17
- Esajas 18
- Esajas 19
- Esajas 20
- Esajas 21
- Esajas 22
- Esajas 23
- Esajas 24
- Esajas 25
- Esajas 26
- Esajas 27
- Esajas 28
- Esajas 29
- Esajas 30
- Esajas 31
- Esajas 32
- Esajas 33
- Esajas 34
- Esajas 35
- Esajas 36
- Esajas 37
- Esajas 38
- Esajas 39
- Esajas 40
- Esajas 41
- Esajas 42
- Esajas 43
- Esajas 44
- Esajas 45
- Esajas 46
- Esajas 47
- Esajas 48
- Esajas 49
- Esajas 50
- Esajas 51
- Esajas 52
- Esajas 53
- Esajas 54
- Esajas 55
- Esajas 56
- Esajas 57
- Esajas 58
- Esajas 59
- Esajas 60
- Esajas 61
- Esajas 62
- Esajas 63
- Esajas 64
- Esajas 65
- Esajas 66