Esajas 38
gamle testamente
- 1 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"
- 2 Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:
- 3 "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!" Og Ezekias græd højt.
- 4 Da kom HERRENs Ord til Esajas således:
- 5 "Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil lægge femten År til dit Liv
- 6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne om denne By!
- 7 Og Tegnet fra HERREN på, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:
- 8 Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.
- 9 En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:
- 10 Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År.
- 11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;
- 12 min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,
- 13 jeg skriger til daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.
- 14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Tårer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!
- 15 Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine År.
- 16 Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Ånd, helbred mig og gør mig karsk!
- 17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.
- 18 Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, på din Miskundbed håber ej de, der synker i Graven.
- 19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.
- 20 HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.
- 21 Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster på det syge Sted, for at han kunde blive rask.
- 22 Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op til HERRENs Hus?"
Esajas
gamle testamente
- Esajas 1
- Esajas 2
- Esajas 3
- Esajas 4
- Esajas 5
- Esajas 6
- Esajas 7
- Esajas 8
- Esajas 9
- Esajas 10
- Esajas 11
- Esajas 12
- Esajas 13
- Esajas 14
- Esajas 15
- Esajas 16
- Esajas 17
- Esajas 18
- Esajas 19
- Esajas 20
- Esajas 21
- Esajas 22
- Esajas 23
- Esajas 24
- Esajas 25
- Esajas 26
- Esajas 27
- Esajas 28
- Esajas 29
- Esajas 30
- Esajas 31
- Esajas 32
- Esajas 33
- Esajas 34
- Esajas 35
- Esajas 36
- Esajas 37
- Esajas 38
- Esajas 39
- Esajas 40
- Esajas 41
- Esajas 42
- Esajas 43
- Esajas 44
- Esajas 45
- Esajas 46
- Esajas 47
- Esajas 48
- Esajas 49
- Esajas 50
- Esajas 51
- Esajas 52
- Esajas 53
- Esajas 54
- Esajas 55
- Esajas 56
- Esajas 57
- Esajas 58
- Esajas 59
- Esajas 60
- Esajas 61
- Esajas 62
- Esajas 63
- Esajas 64
- Esajas 65
- Esajas 66