4 Mosebog 34
gamle testamente
- 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
- 2 Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrækning
- 3 så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom; eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet;
- 4 så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin og ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til Hazar Addar øg nå til Azmon;
- 5 fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved Havet.
- 6 Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse; det skal være eders Vestgrænse.
- 7 Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;
- 8 fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad;
- 9 derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det skal være eders Nordgrænse.
- 10 Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam;
- 11 og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen;
- 12 derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til alle Sider.
- 13 Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.
- 14 Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditernes Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fået deres Arvelod.
- 15 De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.
- 16 Og HERREN talede til Moses og sagde:
- 17 Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn;
- 18 desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet.
- 19 Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,
- 20 af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn,
- 21 af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn,
- 22 af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn,
- 23 af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel, Efods Søn,
- 24 og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn,
- 25 af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn,
- 26 af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn,
- 27 af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn,
- 28 og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn.
- 29 Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.
4 Mosebog
gamle testamente
- 4 Mosebog 1
- 4 Mosebog 2
- 4 Mosebog 3
- 4 Mosebog 4
- 4 Mosebog 5
- 4 Mosebog 6
- 4 Mosebog 7
- 4 Mosebog 8
- 4 Mosebog 9
- 4 Mosebog 10
- 4 Mosebog 11
- 4 Mosebog 12
- 4 Mosebog 13
- 4 Mosebog 14
- 4 Mosebog 15
- 4 Mosebog 16
- 4 Mosebog 17
- 4 Mosebog 18
- 4 Mosebog 19
- 4 Mosebog 20
- 4 Mosebog 21
- 4 Mosebog 22
- 4 Mosebog 23
- 4 Mosebog 24
- 4 Mosebog 25
- 4 Mosebog 26
- 4 Mosebog 27
- 4 Mosebog 28
- 4 Mosebog 29
- 4 Mosebog 30
- 4 Mosebog 31
- 4 Mosebog 32
- 4 Mosebog 33
- 4 Mosebog 34
- 4 Mosebog 35
- 4 Mosebog 36