4 Mosebog 33
gamle testamente
- 1 Følgende er de enkelte Strækninger på Israelitternes Vandring, de tilbagelagde på Vejen fra Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron.
- 2 Moses optegnede på HERRENs Bud de Steder, de brød op fra, Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækninger efter de Steder, de brød op fra:
- 3 De brød op fra Rameses på den femtende Dag i den første Måned; Dagen efter Påske drog Israelitterne ud, værnede af en stærk Hånd, for Øjnene af alle Ægypterne,
- 4 medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som HERREN havde slået iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder.
- 5 Israelitterne brød altså op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot.
- 6 Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand.
- 7 Så brød de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol.
- 8 Så brød de op fra Pi Hakirot og drog tværs igennem Havet til Ørkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slog Lejr i Mara.
- 9 Så brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog de Lejr.
- 10 Så brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav.
- 11 Så brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken.
- 12 Så brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka.
- 13 Så brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj.
- 14 Så brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke.
- 15 Så brød de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj Ørken.
- 16 Så brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava,
- 17 Så brød de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot.
- 18 Så brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma.
- 19 Så brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez.
- 20 Så brød de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna.
- 21 Så brød de op fra Libna og slog Lejr i Aissa.
- 22 Så brød de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata.
- 23 Så brød de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg.
- 24 Så brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada.
- 25 Så brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot.
- 26 Så brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat.
- 27 Så brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara.
- 28 Så brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka.
- 29 Så brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona.
- 30 Så brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot.
- 31 Så brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan.
- 32 Så brød de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad.
- 33 Så brød de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata.
- 34 Så brød de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona.
- 35 Så brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber.
- 36 Så brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det er Kadesj.
- 37 Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land.
- 38 Og Præsten Aron steg på HERRENs Bud op på Bjerget Hor og døde der i det fyrretyvende År efter Israelitternes Udvandring af Ægypten, på den første Dag i den femte Måned;
- 39 og Aron var 123 År gammel, da han døde på Bjerget Hor.
- 40 Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning.
- 41 Så brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona.
- 42 Så brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon.
- 43 Så brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot.
- 44 Så brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs Grænse.
- 45 Så brød de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon.
- 46 Så brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon Diblatajim.
- 47 Så brød de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr på Abarimbjergene over for Nebo.
- 48 Så brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko;
- 49 og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim på Moabs Sletter.
- 50 Og HERREN talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde:
- 51 "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land,
- 52 skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge;
- 53 I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje;
- 54 og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelod og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte Landet mellem eder.
- 55 Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i,
- 56 og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder."
4 Mosebog
gamle testamente
- 4 Mosebog 1
- 4 Mosebog 2
- 4 Mosebog 3
- 4 Mosebog 4
- 4 Mosebog 5
- 4 Mosebog 6
- 4 Mosebog 7
- 4 Mosebog 8
- 4 Mosebog 9
- 4 Mosebog 10
- 4 Mosebog 11
- 4 Mosebog 12
- 4 Mosebog 13
- 4 Mosebog 14
- 4 Mosebog 15
- 4 Mosebog 16
- 4 Mosebog 17
- 4 Mosebog 18
- 4 Mosebog 19
- 4 Mosebog 20
- 4 Mosebog 21
- 4 Mosebog 22
- 4 Mosebog 23
- 4 Mosebog 24
- 4 Mosebog 25
- 4 Mosebog 26
- 4 Mosebog 27
- 4 Mosebog 28
- 4 Mosebog 29
- 4 Mosebog 30
- 4 Mosebog 31
- 4 Mosebog 32
- 4 Mosebog 33
- 4 Mosebog 34
- 4 Mosebog 35
- 4 Mosebog 36