3 Mosebog 27
gamle testamente
- 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
- 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker,
- 3 så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt;
- 4 men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.
- 5 Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.
- 6 Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.
- 7 Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde.
- 8 Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.
- 9 Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;
- 10 man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt.
- 11 Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,
- 12 og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.
- 13 Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.
- 14 Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.
- 15 Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.
- 16 Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.
- 17 Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum;
- 18 helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.
- 19 Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje.
- 20 Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses;
- 21 da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERREN helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom.
- 22 Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord,
- 23 skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN;
- 24 i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var.
- 25 Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.
- 26 Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.
- 27 Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.
- 28 Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.
- 29 Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.
- 30 Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører HERREN, det er helliget HERREN.
- 31 Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel.
- 32 Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.
- 33 Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.
- 34 Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.
3 Mosebog
gamle testamente
- 3 Mosebog 1
- 3 Mosebog 2
- 3 Mosebog 3
- 3 Mosebog 4
- 3 Mosebog 5
- 3 Mosebog 6
- 3 Mosebog 7
- 3 Mosebog 8
- 3 Mosebog 9
- 3 Mosebog 10
- 3 Mosebog 11
- 3 Mosebog 12
- 3 Mosebog 13
- 3 Mosebog 14
- 3 Mosebog 15
- 3 Mosebog 16
- 3 Mosebog 17
- 3 Mosebog 18
- 3 Mosebog 19
- 3 Mosebog 20
- 3 Mosebog 21
- 3 Mosebog 22
- 3 Mosebog 23
- 3 Mosebog 24
- 3 Mosebog 25
- 3 Mosebog 26
- 3 Mosebog 27