2 Mosebog 1
gamle testamente
- 1 Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:
- 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,
- 3 Issakar, Zebulon og Benjamin,
- 4 Dan og Naftali, Gad og Aser.
- 5 Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.
- 6 Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.
- 7 Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.
- 8 Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
- 9 og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.
- 10 Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"
- 11 Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.
- 12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.
- 13 Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde
- 14 og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.
- 15 Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
- 16 "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"
- 17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.
- 18 Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"
- 19 Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"
- 20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;
- 21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.
- 22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"
2 Mosebog
gamle testamente
- 2 Mosebog 1
- 2 Mosebog 2
- 2 Mosebog 3
- 2 Mosebog 4
- 2 Mosebog 5
- 2 Mosebog 6
- 2 Mosebog 7
- 2 Mosebog 8
- 2 Mosebog 9
- 2 Mosebog 10
- 2 Mosebog 11
- 2 Mosebog 12
- 2 Mosebog 13
- 2 Mosebog 14
- 2 Mosebog 15
- 2 Mosebog 16
- 2 Mosebog 17
- 2 Mosebog 18
- 2 Mosebog 19
- 2 Mosebog 20
- 2 Mosebog 21
- 2 Mosebog 22
- 2 Mosebog 23
- 2 Mosebog 24
- 2 Mosebog 25
- 2 Mosebog 26
- 2 Mosebog 27
- 2 Mosebog 28
- 2 Mosebog 29
- 2 Mosebog 30
- 2 Mosebog 31
- 2 Mosebog 32
- 2 Mosebog 33
- 2 Mosebog 34
- 2 Mosebog 35
- 2 Mosebog 36
- 2 Mosebog 37
- 2 Mosebog 38
- 2 Mosebog 39
- 2 Mosebog 40