2 Krønikebog 3
gamle testamente
- 1 Derpå tog Salomo fat på at bygge HERRENs Hus i Jerusalem på Morija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans Fader David, på det Sted, David havde beredt, på Jebusiten Ornans Tærskeplads.
- 2 Han tog fat på Byggearbejdet i den anden Måned i sit fjerde Regeringsår.
- 3 Målene på Grunden, som Salomo lagde ved Opførelsen af Guds Hus, var følgende: Længden var tresindstyve Alen efter gammelt Mål, Bredden tyve.
- 4 Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og tyve Alen høj; og han overtrak den indvendig med purt Guld.
- 5 Den store Hal dækkede han med Cyprestræ og overtrak den desuden med ægte Guld og prydede den med Palmer og Kranse.
- 6 Han smykkede Hallen med Ædelsten; og Guldet var Parvajimguld;
- 7 han overtrak Templet, Bjælkerne, Dørtærsklerne, Væggene og Dørfløjene med Guld og lod indgravere Keruber på Væggene.
- 8 Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets Længde på tværs af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det med ægte Guld til en Vægt af 600 Talenter.
- 9 Naglerne havde en Vægt af halvtredsindstyve Guldsekel; og Rummene på Taget overtrak han med Guld.
- 10 I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedskærerarbejde, og han overtrak dem med Guld.
- 11 Kerubernes Vinger målte tilsammen tyve Alen i Længden; den enes ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens ene Væg, medens den anden, fem Alen lang, rørte den andens Vinge;
- 12 og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens modsatte Væg, medens den anden, fem Alen lang, nåede til den førsfe Kerubs Vinge.
- 13 Disse Kerubers Vinger mnålte i deres fulde Udstrækning tyve Alen og de stod oprejst med Ansigtet indad.
- 14 Tillige lavede han Forhænget af violet og rødt Purpur, karmoisinfarvet Stof og fint Linned og prvdede det med Keruber.
- 15 Foran Templet lavede han to Søjler. De var fem og tredive Alen høje, og Søjlehovedet oven på dem var fem Alen.
- 16 Så lavede han Kranse som en Halskæde og anbragte dem øverst på Søjlerne, og fremdeles lavede han 100 Granatæbler og satte dem på Kransene.
- 17 Disse Søjler rejste han foran Helligdommen, en til højre og en til venstre: den højre kaldte han Jakin, den venstre Boaz.
2 Krønikebog
gamle testamente
- 2 Krønikebog 1
- 2 Krønikebog 2
- 2 Krønikebog 3
- 2 Krønikebog 4
- 2 Krønikebog 5
- 2 Krønikebog 6
- 2 Krønikebog 7
- 2 Krønikebog 8
- 2 Krønikebog 9
- 2 Krønikebog 10
- 2 Krønikebog 11
- 2 Krønikebog 12
- 2 Krønikebog 13
- 2 Krønikebog 14
- 2 Krønikebog 15
- 2 Krønikebog 16
- 2 Krønikebog 17
- 2 Krønikebog 18
- 2 Krønikebog 19
- 2 Krønikebog 20
- 2 Krønikebog 21
- 2 Krønikebog 22
- 2 Krønikebog 23
- 2 Krønikebog 24
- 2 Krønikebog 25
- 2 Krønikebog 26
- 2 Krønikebog 27
- 2 Krønikebog 28
- 2 Krønikebog 29
- 2 Krønikebog 30
- 2 Krønikebog 31
- 2 Krønikebog 32
- 2 Krønikebog 33
- 2 Krønikebog 34
- 2 Krønikebog 35
- 2 Krønikebog 36