2 Krønikebog 11
gamle testamente
- 1 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas og Benjamins Hus, 180.000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre Krig med Israel og vinde Kongedømmet tilbage til Rehabeam.
- 2 Men da kom HERRENs Ord til den Guds Mand Sjemaja således:
- 3 "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Israel i Juda og Benjamin:
- 4 Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage og drog ikke mod Jeroboam.
- 5 Rehabeam boede så i Jerusalem, og han befæstede flere Byer i Juda.
- 6 Således befæstede han Betlehem, Etam, Tekoa,
- 7 Bet-Zur, Soko, Adullam,
- 8 Gat, Maresj a, Zif,
- 9 Adorajim, Lakisj, Azeka,
- 10 Zor'a, Ajjalon og Hebron, alle i Juda og Benjamin;
- 11 og han gjorde Fæstningerne stærke, indsatte Befalingsmænd i dem og forsynede dem med Forråd af Levnedsmidler, Olie og Vin
- 12 og hver enkelt By med Skjolde og Spyd og gjorde dem således meget stærke. Ham tilhørte Juda og Benjamin.
- 13 Præsterne og Leviterne i hele Israel kom alle Vegne fra, hvor de boede, og stillede sig til hans Tjeneste;
- 14 thi Leviterne forlod deres Græsmarker og Ejendom og begav sig til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans Sønner afsatte dem fra Stillingen som HERRENs Præster,
- 15 idet han indsatte sig Præster for Offerhøjene og Bukketroldene og Tyrekalvene, som han, havde ladet lave.
- 16 Og i Følge med Leviterne kom fra alle Israels Stammer de, hvis Hjerte var vendt til at søge HERREN, Israels Gud, til Jerusalem for at ofre til HERREN, deres Fædres Gud;
- 17 og de styrkede Juda Rige og hævdede Rehabeams, Salomos Søns, Magt i et Tidsrum af tre År. Thi i tre År fulgte han Davids og Salomos Veje.
- 18 Rehabeam ægtede Mahalat; en Datter af Davids Søn Jerimot og Abihajil, en Datter af Eliab, Isajs Søn.
- 19 Hun fødte ham Sønnerne Je'usj, Sjemarja og Zaham.
- 20 Senere ægtede han Absaloms Datter Ma'aka, som fødte ham Abija, Attaj, Ziza og Sjelomit.
- 21 Rehabeam elskede Absaloms Datter Ma'aka højere end sine andre Hustruer og Medhustruer; han havde nemlig atten Hustruer og tresindstyve Medhustruer og avlede otte og tyve Sønner og tresindstyve Døtre.
- 22 Og Rehabeam satte Ma'akas Søn Abija til Overhoved, til Fyrste blandt hans Brødre; thi han havde i Sinde at gøre, ham til Konge;
- 23 og han fordelte klogelig alle sine Sønner rundt i alle Judas og Benjamins Landsdele og i alle de befæstede Byer og gav dem rigeligt Underhold og skaffede dem Hustruer.
2 Krønikebog
gamle testamente
- 2 Krønikebog 1
- 2 Krønikebog 2
- 2 Krønikebog 3
- 2 Krønikebog 4
- 2 Krønikebog 5
- 2 Krønikebog 6
- 2 Krønikebog 7
- 2 Krønikebog 8
- 2 Krønikebog 9
- 2 Krønikebog 10
- 2 Krønikebog 11
- 2 Krønikebog 12
- 2 Krønikebog 13
- 2 Krønikebog 14
- 2 Krønikebog 15
- 2 Krønikebog 16
- 2 Krønikebog 17
- 2 Krønikebog 18
- 2 Krønikebog 19
- 2 Krønikebog 20
- 2 Krønikebog 21
- 2 Krønikebog 22
- 2 Krønikebog 23
- 2 Krønikebog 24
- 2 Krønikebog 25
- 2 Krønikebog 26
- 2 Krønikebog 27
- 2 Krønikebog 28
- 2 Krønikebog 29
- 2 Krønikebog 30
- 2 Krønikebog 31
- 2 Krønikebog 32
- 2 Krønikebog 33
- 2 Krønikebog 34
- 2 Krønikebog 35
- 2 Krønikebog 36