1 Mosebog 13
gamle testamente
- 1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham.
- 2 Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld;
- 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj,
- 4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram påkaldte der HERRENs Navn.
- 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og Telte.
- 6 Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.
- 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet.
- 8 Abram sagde derfor til Lot: "Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!
- 9 Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så går jeg til venstre!"
- 10 Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før HERREN ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENs Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,
- 11 valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå, og de skiltes,
- 12 idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma.
- 13 Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.
- 14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest;
- 15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,
- 16 og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige så lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv.
- 17 Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!"
- 18 Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.
1 Mosebog
gamle testamente
- 1 Mosebog 1
- 1 Mosebog 2
- 1 Mosebog 3
- 1 Mosebog 4
- 1 Mosebog 5
- 1 Mosebog 6
- 1 Mosebog 7
- 1 Mosebog 8
- 1 Mosebog 9
- 1 Mosebog 10
- 1 Mosebog 11
- 1 Mosebog 12
- 1 Mosebog 13
- 1 Mosebog 14
- 1 Mosebog 15
- 1 Mosebog 16
- 1 Mosebog 17
- 1 Mosebog 18
- 1 Mosebog 19
- 1 Mosebog 20
- 1 Mosebog 21
- 1 Mosebog 22
- 1 Mosebog 23
- 1 Mosebog 24
- 1 Mosebog 25
- 1 Mosebog 26
- 1 Mosebog 27
- 1 Mosebog 28
- 1 Mosebog 29
- 1 Mosebog 30
- 1 Mosebog 31
- 1 Mosebog 32
- 1 Mosebog 33
- 1 Mosebog 34
- 1 Mosebog 35
- 1 Mosebog 36
- 1 Mosebog 37
- 1 Mosebog 38
- 1 Mosebog 39
- 1 Mosebog 40
- 1 Mosebog 41
- 1 Mosebog 42
- 1 Mosebog 43
- 1 Mosebog 44
- 1 Mosebog 45
- 1 Mosebog 46
- 1 Mosebog 47
- 1 Mosebog 48
- 1 Mosebog 49
- 1 Mosebog 50