Ordsprogene 7
gamle testamente
- 1 Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;
- 2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
- 3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
- 4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
- 5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
- 6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
- 7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
- 8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
- 9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
- 10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
- 11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
- 12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
- 13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
- 14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
- 15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
- 16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
- 17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
- 18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
- 19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
- 20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
- 21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
- 22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
- 23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
- 24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
- 25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
- 26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
- 27 Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.
Ordsprogene
gamle testamente
- Ordsprogene 1
- Ordsprogene 2
- Ordsprogene 3
- Ordsprogene 4
- Ordsprogene 5
- Ordsprogene 6
- Ordsprogene 7
- Ordsprogene 8
- Ordsprogene 9
- Ordsprogene 10
- Ordsprogene 11
- Ordsprogene 12
- Ordsprogene 13
- Ordsprogene 14
- Ordsprogene 15
- Ordsprogene 16
- Ordsprogene 17
- Ordsprogene 18
- Ordsprogene 19
- Ordsprogene 20
- Ordsprogene 21
- Ordsprogene 22
- Ordsprogene 23
- Ordsprogene 24
- Ordsprogene 25
- Ordsprogene 26
- Ordsprogene 27
- Ordsprogene 28
- Ordsprogene 29
- Ordsprogene 30
- Ordsprogene 31