Ordsprogene 28
gamle testamente
- 1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
- 2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
- 3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
- 4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
- 5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
- 6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
- 7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
- 8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
- 9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
- 10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
- 11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
- 12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
- 13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
- 14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
- 15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
- 16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
- 17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
- 18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
- 19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
- 20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
- 21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
- 22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
- 23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
- 24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
- 25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
- 26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
- 27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
- 28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Ordsprogene
gamle testamente
- Ordsprogene 1
- Ordsprogene 2
- Ordsprogene 3
- Ordsprogene 4
- Ordsprogene 5
- Ordsprogene 6
- Ordsprogene 7
- Ordsprogene 8
- Ordsprogene 9
- Ordsprogene 10
- Ordsprogene 11
- Ordsprogene 12
- Ordsprogene 13
- Ordsprogene 14
- Ordsprogene 15
- Ordsprogene 16
- Ordsprogene 17
- Ordsprogene 18
- Ordsprogene 19
- Ordsprogene 20
- Ordsprogene 21
- Ordsprogene 22
- Ordsprogene 23
- Ordsprogene 24
- Ordsprogene 25
- Ordsprogene 26
- Ordsprogene 27
- Ordsprogene 28
- Ordsprogene 29
- Ordsprogene 30
- Ordsprogene 31