Markus 8
nye testamente
- 1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
- 2 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
- 3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
- 4 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
- 5 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
- 6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
- 7 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
- 8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
- 9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
- 10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
- 11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
- 12 Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
- 13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
- 14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
- 15 Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
- 16 Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
- 17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
- 18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
- 19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
- 20 "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
- 21 Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
- 22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
- 23 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
- 24 Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
- 25 Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
- 26 Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
- 27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
- 28 Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
- 29 Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
- 30 Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
- 31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
- 32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
- 33 Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
- 34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
- 35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
- 36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
- 37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
- 38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."