Job 13
gamle testamente
- 1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
- 2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
- 3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
- 4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
- 5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
- 6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
- 7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
- 8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
- 9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
- 10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
- 11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
- 12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
- 13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
- 14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
- 15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
- 16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
- 17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
- 18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
- 19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
- 20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
- 21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
- 22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
- 23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
- 24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
- 25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
- 26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
- 27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
- 28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,