3 Mosebog 18
gamle testamente
- 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
- 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!
- 3 Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle, og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger.
- 4 Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!
- 5 I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!
- 6 Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!
- 7 Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din Moder, du må ikke blotte hendes Blusel!
- 8 Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders Blusel.
- 9 Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel må du ikke blotte.
- 10 Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte, det er din egen Blusel.
- 11 En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster hendes Blusel må du ikke blotte.
- 12 Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige Slægtning.
- 13 Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige Slægtning.
- 14 Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans Hustru nær, hun er din Faster.
- 15 Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru, du må ikke blotte hendes Blusel.
- 16 Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders Blusel.
- 17 En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er grov Utugt.
- 18 Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.
- 19 Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed, så du blotter hendes Blusel.
- 20 Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende.
- 21 Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!
- 22 Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed.
- 23 Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.
- 24 Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.
- 25 Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere.
- 26 Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder
- 27 thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var der før eder, og Landet blev urent
- 28 for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der før eder.
- 29 Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk.
- 30 Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal gøre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!
3 Mosebog
gamle testamente
- 3 Mosebog 1
- 3 Mosebog 2
- 3 Mosebog 3
- 3 Mosebog 4
- 3 Mosebog 5
- 3 Mosebog 6
- 3 Mosebog 7
- 3 Mosebog 8
- 3 Mosebog 9
- 3 Mosebog 10
- 3 Mosebog 11
- 3 Mosebog 12
- 3 Mosebog 13
- 3 Mosebog 14
- 3 Mosebog 15
- 3 Mosebog 16
- 3 Mosebog 17
- 3 Mosebog 18
- 3 Mosebog 19
- 3 Mosebog 20
- 3 Mosebog 21
- 3 Mosebog 22
- 3 Mosebog 23
- 3 Mosebog 24
- 3 Mosebog 25
- 3 Mosebog 26
- 3 Mosebog 27